København Street Food Festival 2020

Kom til madmekka og udendørs råhygge, når Mad & Marked igen i år inviterer til Street Food Festival 2020 - denne gang med åbent i endnu flere dage 🥁

Vi omdanner hyggelige Hans Tavsens Park til en kulinarisk oase med gademad i alle afskygninger, og introducerer jer for 25 af landets absolut dygtigste og mest interessante madkoncepter. 🤤👨🏽‍🍳

Hele 5 dage i maj kan du spise dig gennem en gastronomisk jungle, der byder på autentisk gademad, god stemning og sjove aktiviteter, alt sammen for at sætte fokus på de fantastiske oplevelser, vi får, når vi mødes over et godt måltid. 🎪❤️