Vores fornemmeste opgave består i at vide, hvad der rører på sig i street food-miljøet, så vi kan tilbyde publikum de bedste madoplevelser fra Danmark og verden. Hos os er en burger ikke bare en burger, og en pandekage er ikke bare en pandekage. Vi vil kun tilbyde det allerbedste.
Med mere end 70 food trucks og stadeholdere i bagkataloget kan vi tilbyde et bredt og varieret udvalg af mad til forskellige typer arrangementer. Vi sætter en stor ære i at have et globalt madsyn, så derfor har vi street food fra hele verden i vores repertoire. Du kan for eksempel sætte tænderne i kinesiske bao buns, cremet italiensk is, klassiske fish’n’chips fra England, peruvianske empañadas og smagfulde mexicanske tacos.
Mad & Marked har stor fokus på økologi og bæredygtighed, hvilket bl.a. betyder, at maden serveres i komposterbar service, at madboderne overholder reglerne om affaldssortering, og at der for så vidt muligt bruges økologiske, sæsonbaserede og lokale råvarer i madproduktionen.