Stadeholder
Har du et lækkert street food-koncept, som du brænder for at dele med verden? Kan du ikke få drømmen om at tage springet som mobil madpioner ud af hovedet? Så sign up som stadeholder hos Mad & Marked. Hos os bliver du ikke blot en del af et street food marked, men af et bredt netværk af ligesindede, der alle har den samme passion som dig. Det er essentielt for os at vi kan tilbyde vores street food markeder til så mange madelskere som muligt. Derfor har vi konstant fokus på markedernes beliggenhed og sammensætningen af madboder, så vi kan levere den bedste oplevelse for både publikum og stadeholdere.
Hos Mad & Marked sætter vi stor ære i at arbejde sammen med de mest fremsynede, kvalitetsbevidste og tillidsfulde street food trucks der findes. Vores mission er at sprede budskabet om fantastisk street food til danskerne og vi vil gerne samarbejde med alle, der deler vores synspunkt og entusiasme omkring street food. Vi ser os selv som en stor familie og som enhver anden familie, så samler vi os om maden.
Vi hylder det gode håndværk, den unikke idé og kærligheden til verdens utallige gadekøkkener. Det betyder at dit street food-koncept hellere end gerne må være nyskabende og eksperimenterende, så længe det smager fantastisk og serveres med dit bredeste smil.